Det sansede, den blanding af dufte, farver, materialer, teksturer og særlige lys et sted giver os er - bevidst eller ubevidst - med til at danne kvaliteten af de oplevelser vi har. At sanse er vores måde at være i verden på, og derfor mener vi også, det er arkitektens fornemmeste arbejdsredskab. Ved at bruge af sig selv, af den historie man bringer med sig, og de billeder man bærer på, kan ny arkitektur opstå i forlængelse af den verden, vi kender.

At stille sig til rådighed for stedet, ikke bare med sin analyserende bevidsthed, men med alle sine sanser og fornemmelser, sine minder og erfaringer, er både det første skridt på vejen, og en tone at stemme projektet op mod undervejs. En bygning behøver ikke stikke ud i forhold til omgivelserne, for at være moderne - med respekt for traditionen, kan det nye vokse frem gennem en undersøgelse af de allerede eksisterende strukturer og de materialer som til en hver tid er tilgængelige. Gennem en stadig undersøgelse af materialernes muligheder, er der et stort potentiale for nyskabning i forlængelse af traditionen.

Bæredygtighed er en væsentlig del i en nutidig arkitektonisk praksis. For os handler dette ikke kun om energiforbrug og ressourceansvar, men om en form for stedsspecifik og kulturel bæredygtighed, hvor arkitekturen, stedet og programmet hænger sammen i en organisk helhed. Vi ser det som en stor opgave at forenkle og tydeliggøre mulighederne for at arbejde bæredygtigheden ind som en integreret del af det arkitektoniske værk, hvor den sunde fornuft og enkle, gode løsninger kan træde i stedet for en række højteknologiske tiltag.

Når man som arkitekt skal lægge et nyt lag til et steds historie, dannes der en ny helhed, og det er arkitektens job at gøre denne helhed stærkere. Ved at søge mod et arkitektonisk sprog, hvor begreber som stilfærdighed og almindelighed er kvaliteter, kan man overskride tiden og skabe arkitektur som er holdbar langt ud over vores nutid

Tegnestuen

Claus Pryds, Arkitekt maa
+ 45 25 37 31 55
info@clauspryds.dk


Felix Badman, Arkitekt maa
+ 45 28 87 83 79
felix@clauspryds.dk

Kontakt

Information

Claus Pryds Arkitekter ApS
Kronprinsessegade 43
1306 København K

Forsikring:
Som medlem af Danske Arkitektvirksomheder har Claus Pryds Arkitekter tegnet en prof. personskadeforsikring på 12,5 mio. og tingskadeforsikring på 2,5 mio. hos MARSH / HDI Gerling


Revisor:
Dansk Revision København A/S

Branche:
Danske Arkitektvirksomheder

Foto: Maya Matsura

Ansatte gennem tiden
Malthe Engedal
Praktikant
2025
Anna Eglite Sørensen
Virksomhedspraktikant
2024
Caroline Skydt Kristensen
Arkitekt
2022–2024
Mads Buus Rasmussen
Praktikant
2022
Andreas Schmidt
Praktikant
2022
Amalie Bennetzen
Studentermedarbejdere
2021-2022
Cæcilie Holbech
Studentermedarbejdere
2021–2022
Philip Widme
Praktikant
2021
Maria Bro Schaadt
Studentermedarbejdere
2019–2020
Bjørn Bergkvist Graah
Praktikant
2020
Emil Engelbrecht
Studentermedarbejdere
2018
Frej Skoog
Studentermedarbejdere
2016
Kenneth Henkel
Studentermedarbejdere
2011
Mira Kongstein
Arkitekt
2011
Udmærkelser
Publikationer